Ekstraudstyr

Mange af vore gæster medbringer eget udstyr. Det kan derfor ikke undgås, at der til tider er pladsproblemer i flyets lastrum. 10 cykler, 8 golfbags, 3 surfboards er ikke usædvanligt på Club La Santa's fly ...

Det er derfor meget vigtigt, at man på forhånd (og senest 4 dage før afrejse) meddeler salgskontoret i Billund, hvis man agter at medbringe eget sportsudstyr.
Betalingen foregår direkte til flyselskabet.

I sagens natur, er det umuligt på forhånd at vurdere om der er plads til ekstraudstyret. Almindelig bagage lastes først. I tilfælde af pladsproblemer, eftersendes bagagen hurtigst muligt (som regel senest 1-2 dage efter).

Bagage der ikke på forhånd er anmeldt hos Club La Santas salgskontor i Billund, vil blive lastet sidst uanset hvor tidligt man checker ind.

I forbindelse med Ironman Lanzarote Championship i maj måned, prioriteres deltagernes cykler først.

Når der er pladsproblemer er det især cykler og surfboards der skaber problemer. Opmærksomheden henledes derfor på, at Club La Santa råder over førsteklasses udstyr. Man kan således leje professionelle Cannondale cykler, mens almindelige racercykler og mountainbikes kan lånes gratis. Cannondale cyklerne skal reserveres på forhånd (via kontoret i Billund). Windsurfing stationen råder ligeledes over det nyeste udstyr.

FORSIKRING
Hvis du medbringer meget dyrt udstyr - f.eks. en professionel racercykel - skal du sørge for at din indboforsikring dækker. Som regel skal dyrt udstyr være indført seperat i forsikringer i lighed med frimærkesamlinger, møntsamlinger etc. Ring for en sikkerheds skyld til dit forsikringsselskab.

Bemærk: Når gæster medbringer klapvogn på rejsen ud fra Billund med Jet Time , skal denne for at man kan kræve erstatningved eventuelt beskadigelse, være pakket i en taske fra Airshells Denmark.

Bestilling og betaling foregår via Jet Times hjemmeside www.jet-time.dk. Disse tasker udleveres ved afgang i Billund og returneres samme sted ved ankomsten. Disse tasker er særdeles velegnede til beskyttelse af klapvognen. Prisen er 200 kr. pr/uge og 100 kr. for den efterfølgende uge. Yderligere oplysninger om Airshells Denmark kan også findes på www.airshells.com – der tilbydes også andre former for transportbeskyttelse til .eks. cykler, golf og ski.

OVERVÆGT
Der kan maksimalt medbringes 25 kg. inkl. 5 kg. håndbagage.
Overvægt afregnes direkte til flyselskabet (40 kr. pr. kg.)
Se vejret lige nu
Se aktuelt ugeprogram
Club La Santa  |  Billund Lufthavn  |  Passagerterminalen 10  |  7190 Billund  |  T: 76 500 400  |  F: 76 500 420  |  E: