Denne side bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold.

Til handicappede gæster

Handicappede og gangbesværede

På Club La Santa byder vi ofte velkommen til gæster med forskellige former for handicap. Ud over vores specielt tilpassede og handicapvenlige lejligheder, stræber vi efter at gøre vores faciliteter så bekvemme og tilgængelig som muligt for alle. Skulle du have eventuelle særlige behov eller anmodninger, bedes du kontakte os før din ankomst for at sikre, at vi kan foretage de nødvendige forberedelser.

Ved ankomsten bydes du velkommen i vores reception, som ligger lige ved siden af bil / bus parkeringszonen. I receptionen er der automatisk skydedør, der fører til en skranke med et afsnit, der kun er 1m høj, hvilket gør det nemt for gæster i kørestole til at checke ind. Kontantautomat og toiletter i receptionen er designet til at være let tilgængelige for alle. Vi anbefaler vores handicappede gæster at bo i stueplan, men tilbyder to elevatorer der giver adgang til første sal. Desuden er der en række ramper med rækværk flere steder på Club La Santa – blandt andet en der fører direkte til vores leisure pool.

Club La Santa tilbyder en række handicapvenlige lejligheder, og flere specielt designet til at opfylde alle de behov, vores handicappede gæster måtte have. Disse rummelige lejligheder har brede, skydedøre og brede gange for at lette adgang. Lyskontakter er alle placeret i en praktisk højde for kørestolsbrugere og badeværelserne er store med plads til kørestol, der er lav vask, gelænder ved toilettet og støttestænger i brusebadet. Vi tilbyder også hjælpemidler til badeværelse til brug i vores andre lejligheder. Tre af vores offentlige toiletter er handicapvenligt designede,- på Torvet, hvor du finder vores barer, restauranter og aftenunderholdning, i konferencecentret samt på diskoteket. Der er også handicapvenlige toiletter i wellness centret og i pool baren.

For de gæster, der gerne vil ud og udforske Lanzarote, kan vi hjælpe med at forudbestille specielt tilpassede biler eller en bus. Vi har også en elektrisk cykel og tandemcykel til rådighed. Disse kan lejes fra vores cykelcenter.

For de mere eventyrlystne har vores dykkercenter mere end 10 års erfaring med at arbejde med den danske forening for handikappede, og her tilbydes forskellige muligheder afhængig af graden af handicap. (Bemærk, at en medicinsk formular skal printes ud på forhånd og underskrives af en privat læge derhjemme, før man kan deltage) Ud over en rampe til vores leisure pool, er der også kørestolsvenlige brusere ved poolen. Du kan kontakt os for mere om hvilke hjælpemidler vi kan tilbyde under dit ophold på Club La Santa på info@clublasanta.dk.