Denne side bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold.

Hold formen i forholdet

6. - 13. maj 2016 

Sæt fokus på kærligheden i Club La Santas skønne omgivelser. Nyd at dyrke sol, sport og samvær i en inspirerende uge, hvor I får muligheden for at opleve hinanden i nye omgivelser.

Kurset ”Hold formen i forholdet” har fokus på at øge det fysiske og mentale velvære i vores forhold og hjælper os til at blive mere opmærksomme på vores handlinger, motiver og kommunikation over for hinanden. En styrket kommunikation gør os til bedre ægtefolk, forældre, kollegaer, venner og veninder og kan bruges i alle livets forhold. På kurset får I værktøjer til at styrke jeres relationer og kommunikation, som kan inspirere jer til at gøre endnu mere plads til kærligheden i en travl hverdag. Vi udvider jeres personlige værktøjskasse med blandt andet:


NLP (Neuro Lingvistisk Programmering): Handler om vores tankemønstre og kommunikation med hinanden. NLP er et værktøj, der sætter begreber på dét, vi allerede ved og gør.

Enneagrammet: Et typologiværktøj, der handler om vores adfærdsmønstre og motiver for vores handlinger.

De fem kærlighedssprog: Der er fem forskellige måder at udtrykke sin kærlighed på. Vi giver dig mulighed for at finde ud af, hvordan du udtrykker og ønsker at modtage din.

 

Tilmelding og ophold

 

Kurset koster kr. 3.995,- pr. par.

Kurset bookes og betales separat hos Bettina Hjorth-Hartmann - kvalitetilivet@gmail.com

Cirka en måned før afrejse vil der være opstartsmøde, hvor vi kan hilse på hinanden. 

Bemærk! Prisen dækker ikke flyrejse og ophold. Dette bookes direkte hos Club La Santa på tlf. 76 500 400.

Eksempel på program


Fredag
Ankomst

Kl. 16:00   Rundvisning på Club La Santa

Kl. 19:30   Fælles velkomstmiddag på ”El lago” (frivilligt)

 

Lørdag
Tema: ”Relationer og kommunikation”

Kl. 10-13   Vi sætter fokus på vores tankemønstre og kommunikation i vores relationer

Kl. 14-17   Vi fortsætter den gode kommunikation og inddrager en fysisk aktivitet i relation til dagens tema

 

Søndag
Tema: ”Adfærdsmønstre og kommunikation”

Kl. 10-13   Vi udforsker vores forskellige adfærdsmønstre og motiver for vores handlinger og inddrager en fysisk aktivitet i relation til dagens tema

 

Mandag
Tema: ”Adfærdsmønstre og kommunikation”

Kl. 10-13   Adfærdsmønstre og motiver (fortsat) samt inddragelse af fysisk aktivitet

Kl. 20:00   Fælles middag på ”La Plaza” og show på torvet (frivilligt)

 

Tirsdag
Tid til hinanden og fri leg

 

Ondsdag
Tema: ”Mænd spiser sovs, og kvinder spiser dressing”

Kl. 10-13   Vi kigger på forskellene på kønnene kombineret med fysisk aktivitet

Kl. 14-17   Vi fortsætter rejsen i vores forskelligheder kombineret med fysisk aktivitet

 

Torsdag – Tema: ”De fem kærlighedssprog”

Kl. 10-13   De fem kærlighedssprog - fem måder at udtrykke kærlighed på

Kl. 19:30   Fælles afslutningsmiddag – sted annonceres senere (frivilligt)

 

Fredag – Afrejse

 

Vi tager højde for vejr og vind på Club La Santa og forbeholder os ret til at ændre i programmet.

Undervisere

Brian Clausen har i mange år som underviser, parterapeut og NLP- & Enneagram Master Coach medvirket til at styrke og forbedre kommunikationen og relationen mellem mange forskellige typer mennesker.

Se mere på www.sunderelationer.dk.

Bettina Hjorth-Hartmann beskæftiger sig som underviser og NLP- & Enneagram Master og HR Coach med personlig udvikling, motivation og coaching på et dybere plan.