Denne side bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold.

Afspænding og nærvær på Club La Santa – intro til mindfulness

1. - 8. september 2017

Har du lyst til at blive mere nærværende ? Længes du efter sindsro og kropslig velvære ? Har du brug for at lære konkrete øvelser til stresshåndtering ? Eller er du bare nysgerrig på hvad mindfulness er ?

Så tag med til Club La Santa og få konkrete øvelser og input med hjem i kufferten.

 

Afspænding og nærvær på Club La Santa 

Mindfulness er bevidst nærvær i nuet – uden at dømme

Begrebet mindfulness står for en særlig måde at være til stede på: med bevidst nærvær med accept for det som er i nuet. Det er en indstilling, som er mulig at udøve i alle situationer. Men vanerne i vores sind gør det tit svært.

Når du er ”mindful”, er du fuldt bevidst om nuet, opmærksom med venlig og nysgerrig indstilling over for dinesansninger, tanker og følelser. Og du tror ikke på at dine tanker er fakta.

 

På Club La Santa tilbyder vi 2 timers daglige sessioner med afspænding og mindfulness, undtagen mandag, i alt 10 timer.

 

Indhold:

  • Korte oplæg om mindfulness
  • Øvelser, hvor du bliver guidet til at komme til stede i din krop, at mærke dit åndedræt og mærke kroppens signaler
  • Blide og nemme yoga-øvelser
  • Mindfulness-meditationer, hvor du lærer at betragte dine tanker neutralt og være ikke-dømmende
  • Redskaber for stressforebyggelse og håndtering
  • Gå-meditation


Læs mere om ugen her

Nogle gange er vi indenfor, andre gange ude i naturen for at opleve, hvordan vi kan bruge naturen som en afstressende støtte og for at skabe mere nærvær.


Sessionerne har fokus på at du både oplever velvære her og nu, og får enkle, overskuelige redskaber med dig hjem til brug i dagligdagen.  

Der er ikke tale om terapi, men du bliver introduceret til praktiske metoder til selvhjælp og selvansvarlighed.

Hvis du har været ramt af stress, vil disse sessioner støtte din restitution. På andre kan øvelserne virke forebyggende. Uanset hvad dit udgangspunkt er, så får du øget kropsbevidsthed og inspiration til mere nærværende hverdag.


Som udgangspunkt er sessionerne kl. 9-11. Nogle dage kan de 2 timer deles i både en 1-times morgensession og 1-times eftermiddags-/aftensession.

Der vil blive lagt vægt på et trygt og uformelt undervisningsmiljø både på Club La Santa og i Lanzarotes smukke natur.


Øvrige aktiviteter

 

Når du ikke deltager i mindfulness lektionerne, har du mulighed for at være sammen med andre singler, der deltager i samme uge, men som ikke er med på mindfulness holdet.Hver dag over middag vil der være tilbud for hele gruppen i form af tennis, kajak, SUP, vandreture, cykleture på landevejen og off road, svømning, padeltennis, beachvolley, udflugter, gå/vandreture, fællesspisninger og meget mere. Du bestemmer selv, hvad du vil deltage i – og har du brug for at være dig selv, så gør du detJ Der er ingen forventninger om at vi skal være sammen hele tiden, men du har mulighed for et fællesskab, når du ønsker dette.

Program

Skitse over ugeprogrammet, ret til ændringer forbeholdes


Lørdag

Introduktion til mindfulness 


- Teoretisk oplæg og baggrunden og grundprincipperne i mindfulness


- Kropsscanning

- Åndedrætsmeditation

- Fokus på regulering af opmærksomhed


Søndag

Stresshåndtering og kropsbevidsthed


- Oplæg om stress og hvorfor mindfulness virker

 

- Kropsscanning

 

- Åndedrætsmeditation

 

- Jordforbindelse

 

- Gå-meditation

 

- Fokus på kropsbevidsthed og afspænding



Mandag

Fridag


-Frivillig opgave: selv at bruge de lærte metoder  i naturen


Tirsdag

Sanser

- Oplæg om vores sanser og hvordan de kan bruges til mere nærvær

 

- Sanse-øvelser

 

- Gå-meditation udenfor

 

- Fokus på sanselighed

 

- Udendørs meditation og øvelser


Onsdag

Tanker


- Oplæg om tanker og hvordan skal vi forholde os til dem i mindfulness-praksis

 

- Vidnemeditation

 

- Kropsscanning

 

- 3-minutters pusterum


Torsdag 

Følelser og heartfulness


- Oplæg om følelser – hvordan forholder man sig til de vanskelige følelser i mindfulness

 

- Meditation på en følelsesmæssig situation

 

- Hjertemeditation og heartfulness

 

- Etablering af mindfulness-praksis hjemme: den formelle og uformelle del

 

- Tips om litteratur og kurser osv. Til videre brug

 

- Opsamling og evaluering af forløbet

Neti Storm

Underviser/instruktør er Neti Storm. Neti er uddannet psykomotorisk terapeut og Master i positiv psykologi. Hun har 25 års erfaring i forskellige former for meditation og nærværstræning, og har modtaget undervisning fra bl.a. Jon Kabat-Zinn, Jes Bertelsen, Madhurima samt Stephan Pende Wormland. Hun har undervist i stresshåndtering og kropsbevidsthed siden 2008 og i mindfulness siden 2011. Neti arbejder også som ergonomisk konsulent og er multikunstner i fritiden.

Praktisk info

Pris:  1000 kr. for at deltage i mindfulness/singleugen. Du er velkommen til at deltage i singleuge programmet, når du ikke er optaget af mindfulness undervisningen.  Se mere på www.singleture.dk om Club La Santa Singleuge konceptet. Husk du behøver ikke at være single for at kunne deltage i singleugen, blot du rejser uden partner, da det ikke er dating.

Beløbet dækker Neti`s mindfulness timer herunder undervisningsmateriale, tips til apps og relevant litteratur samt fællesskabet med de øvrige deltagere i singleugen, hvis du ønsker dette. (Herudover kommer udgifter til rejsen og forplejning.)

På ankomstdagen får du udleveret et opdateret ugeprogram for mindfulness-, samt evt. singleugen.

Prisen for rejse og ophold på Club La Santa finder du på www.clublasanta.dk ved at trykke ”Book nu” eller ringe til Club La Santa på 76 500 400. Husk at oplyse, at du deltager i ”Mindfulness”-ugen.

Der er afrejse fredag morgen fra Billund og København. Seneste mødetid og rejsetider fremgår af rejsebeviset, som du modtager fra Club La Santa ved booking. Se mere på www.clublasanta.dk

Vi kan være max. 20 deltagere på mindfulness delen, og den gennemføres ved minimum 10 deltagere senest 1 måned før afrejse.

Det er først til mølle princippet og Singleture.dk har et begrænset antal pladser på 1. sept. singleugen.

 

Medbring

Tæppe og gerne en lille hovedpude. Varmt træningstøj, dvs. lange bukser og langærmet trøje/jakke samt et par varme sokker. Underlag låner vi af Club La Santa.

 

Yderligere info

Har du spørgsmål om mindfulness indholdet, er du velkommen til at sende en mail til Neti:

neti.storm@post.au.dk

 

Har du spørgsmål til Club La Santa singleugen, er du velkommen til at kontakte lone@singleture.dk

Har du spørgsmål til booking af rejse, pris på fly/hotel, bedes du kontakte Club La Santa kontoret i Billund på 76500400 eller daniel@clublasanta.dk. Du booker rejsen og mindfulness ugen via Club La Santa kontoret i Billund.

 

Turen laves i samarbejde med Club La Santa, der er teknisk arrangør, underviser Neti Storm og Lone Jakobsen, Singleture.dk/LJ Multiconsult Initiativtager til og arrangør af  mindfulness ugen Lone Jakobsen:

 

”Efter et MTB styrt i maj 2015 fik jeg brug for ro og hvile, også rent tankemæssigt pga. en svær

hjernerystelse.

Flere behandlere pegede på mindfulness som en god ide. Jeg havde masseraf uro i hovedet, masser af tanker og fik brug for nogle redskaber til at falde til ro på, styre tankemylderet og også give kroppen den hvile, den havde og stadig har brug for.

Nu små 2 år efter er jeg ikke færdig med mindfulness, og har gavn af de simple øvelser hver dag. Jeg er bedre i stand til at styre min stress før det får negativ indflydelse på hovedpinen. Jeg vurderer og tænker mere over, om jeg har indflydelse på tingene eller ej. Hvis ikke – ja, så prøver jeg at lade det ligge og bruger ikke kræfter på det. 

Og ikke mindst har jeg fundet ud af, hvor vigtig vejrtrækningen er. Dette er kun et udpluk af de gode ting, jeg har taget med mig fra mit møde med mindfulness og den guidede meditation.”

 

Bemærk: Når du udfylder nedenstående formular tilmelder du dig ugen og vi sender efterfølgende et rejsebevis til dig

Afspænding og nærvær – intro til mindfulness 1. - 8. september