Denne side bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold.

Vintersalget 2018/2019 til Club La Santa er skudt i gang - Bestil her!

 

Mød Club La Santas ambassadør Michelle Vesterby

Michelle Vesterby er kommet på Club La Santa hele sit liv, og restortet er blevet hendes andet hjem. Som ambassadør for stedet, og med de mange timers daglige træningspas, er forholdet til Club La Santa og menneskerne kun blevet tættere og fokuset stærkere. Mød Michelle Vesterby til en snak om at nægte at give op, hvorfor hun lader de andre vinde under træning og den helt særlige relation til Club La Santa.

 

Af Nikita Rørholt

Hvorfor har du valgt at træne på Club La Santa?

Jeg har været her i mange år efterhånden og er her otte til ti gange om året. Jeg plejede at være Green Teamer i guide-afdelingen til 2005. Jeg fokuserede ikke på sport dengang, men var mere en party guide. Jeg kom også herned med mine forældre, før jeg blev Green Teamer, så for mig er det mit andet hjem, og jeg har et meget nært forhold til Club La Santa. Jeg elsker at træne hernede, fordi jeg ikke engang skal bruge én dag på at tilvænne mig, hvilket er rigtig vigtigt, når jeg har 14 dages intensiv træning. Alt er samlet og nemt, og der er altid nogen at træne med som på cykel, løbe- og svømmeholdene. Man er aldrig ensom og kan altid opsøge det sociale, hvilket jeg godt lide. Det kan man ikke på samme måde andre steder. Derfor foretrækker jeg Club La Santa frem for noget andet, og så er alt bare bedre, når solen skinner.

 

Hvad er dit bedste råd til andre i forhold til at gennemføre det, du har sat dig for og ikke give op?

Det nemmeste er at give op, smide håndklædet i ringen og sige: ”Jeg laver noget andet.” Derfor er det rigtig vigtigt at huske sig selv på, hvorfor man gør det, hvad der inspirerer en, og hvad der gør en glad. Derfor råder jeg altid folk til at sætte sig et mål at stræbe efter, da det gør det meget nemmere at holde fokus, også i de dårlige tider. De sure træningstimer gør en stærkere, og hvis det var en dans på roser, ville alle gøre det. Det er dér, man skal skille sig ud og vise, at man er lavet af noget andet. Når man er derude og lider, og alt gør ondt, skal man også huske på, at det er ens eget valg. Vær glad for det, du laver, eller lav noget andet. Jeg er meget ambitiøs i de ting, jeg laver og er meget arbejdsom. Jeg har perioder, hvor jeg lukker af for omverden og har fokus på mig selv, og så er der perioder, hvor jeg er mere åben og modtagelig for indput og andre folks holdninger. Hvis det går en godt, kan jeg have tendens til at presse mig selv lidt ekstra, hvorimod hvis det går dårligt, kan jeg komme til at bakke helt ud. Derfor er det vigtigt at finde en kerne af mennesker, man stoler på, der kan vejlede en.

 

Har du nogensinde givet op?

Jeg føler ikke, jeg har givet op, men jeg har haft mine overvejelse om, hvorvidt det er det værd. Der går jeg ind og vægter, og min regel er 80-20 i forhold til mange ting. 80 procent skal være godt, og så må 20 procent være skidt. Vi har alle dårlige dage, men det positive skal altid opveje det negative for, at jeg bliver ved. Før jeg skiftede over til at køre IRONMAN langdistance, kørte jeg OL, og det var ikke mig. Jeg var aldrig glad eller tilfreds i det. Var jeg blevet på det spor i stedet for at følge min mavefornemmelse, havde jeg givet op i forhold til triatlon. Jeg valgte at skifte spor og fandt mit kald, hvor jeg stolede på mig selv, og jeg har meget mere selvtillid nu end i 2012, hvor mit mål var et andet. Man skal følge sin mavefornemmelse lige meget, hvad andre siger. Nu ved jeg, jeg gør det rigtige og kan blive den bedste i verden.

 Hvordan kan du mærke, når du presser dig selv for meget?

Jeg skal kun presse mig selv meget under konkurrencer og ikke under træningen. Der konkurrerer jeg ikke med nogen. Jeg får tit røvfuld af de andre under træningen, fordi jeg lytter til min krop, hvilket gør, at jeg kan give mere under konkurrencen. Jeg har heldigvis en god træner, der strukturerer min hverdag, hvilket gør tingene nemmere for mig. Jeg tror, folk tror, det skal være hårdere, end det egentlig er. Det er mindst lige så vigtigt at huske restitution og hvile efter træningspassene, og nogle gange skal intensiteten ikke være så høj. Jeg træner utrolig let i denne periode. Jo, jeg træner mange timer, men jeg har mindst lige så mange timer, hvor jeg restituerer efterfølgende. Jeg tror, at mange dummer sig ved at træne for hårdt. Så kan de ikke forstå, hvorfor de ikke kan gøre det lige så godt under konkurrencen. Det er, fordi de ikke har ladet kroppen restiturere.

 

Hvad er dit bedste Club La Santa-minde?

Jeg har mange. Det var her, jeg lavede mit første triathlon i 2005, hvor jeg fik en 10. plads i Volcano Triathlon. Det var mega fedt, fordi jeg var Green Teamer, og ingen troede på, jeg kunne. Man kommer på scenen, når man er i top 10 hernede, så det var en sjov oplevelse. Jeg vandt IRONMAN hernede i 2012, hvilket er en af mine største sejrer, da det var min første IRONMAN-sejr. At løbe over målstregen som nummer et til min første IRONMAN var en mega fed fornemmelse. Jeg har som sagt altid været tæt på menneskerne og stedet, så det føltes som om, jeg vandt på hjemmebane. Det var stort.

 

Fortæl noget om dig selv, andre ikke ved.

Folk kender mig for mit motto ”keep smiling,” så der er mange, der ikke ved, at jeg kan være en rigtig bitch. Ligeså snart jeg ikke får mad, så smiler jeg ikke længere. Hvis du spørger min mand, vil han nok heller ikke sige, at mottoet ”keep smiling” passer så godt til mig. Under konkurrencer bliver jeg tit fanget med et smil, fordi for mig er smilet bare den korteste vej mellem mennesker. Som ambassadør for Club La Santa er det så rart, at man altid møder smil og glade mennesker på gangene, og at man kan sige hej til alle. Det er bare ikke det samme derhjemme eller nogen andre steder.

 

Fotos: James Mitchell