MIND - BODY - HEART
- er en holistisk og ny måde at tænke fitness på: Fysisk styrketræning indgår på lige fod med afspænding, meditation og mindfulnessøvelser.
- foregår på dansk, er gratis og alle voksne kan deltage uanset niveau og erfaring. Du har mulighed for at deltage hver dag, eller du kan udvælge de træningsaktiviteter og foredrag, som passer til dig og det du ønsker at fokusere på lige nu.
- giver dig mulighed for, sammen med Charlotte at styrke din krops muskulatur og balance for at opnå større stabilitet, en god kropsholdning og mindre risiko for skader og overbelastninger.
- introducerer Mindfulness via foredrag med Helle, som underbygger med inspirerende øvelser, der fremelsker ro, balance og nærvær i hverdagen. Helle inviterer også til inspirerende foredrag om Positiv Psykologi og giver sit bud på, hvordan du med enkle virkemidler styrker din livsglæde og modstandskraft samt bidrager til et højere energiniveau, mindre stress og øget positivitet.
Fastholdelse af de gode rutiner
Vi har bevidst udvalgt et træningsprogram, som gør det let at implementere og fastholde de gode vaner i din dagligdag, Du får præsenteret øvelser, som gør det muligt for dig at forsætte styrkelse af både din mentale og fysiske sundhed også efter eventugen.
Husk at de aftaler du indgår med dig selv, er lige så vigtige, som de aftaler du indgår med andre.
Uddybende beskrivelse af alle aktiviteter og foredrag findes efter ankomst i Club La Santas App.