Lanzarote har lunt klima året rundt, middeltemperaturen svinger kun ca. 8°C mellem sommer og vinter.
Generelt er somrene varme og solrige med temperaturer mellem typisk 25°-30°C. Selv vintrene er lune; det er ikke helt så solsikkert, men temperaturen ligger alligevel ofte mellem 17° og 22°C.
Vi betegner ofte vejret omkring Club La Santa som en god dansk sommer året rundt, og rent temperaturmæssigt er det er ikke helt forkert. Dog er vejret væsentligt mere stabilt og mindre vådt, end det vi kender fra den danske sommer.