2 STAGE MTB RACE
LANZAROTE

RACE I IMPONERENDE
OMGIVELSER
Den 25. udgave af Club La Santas Mountainbike race vender nu tilbage i et nyt format med to officielle UCI-løb samt en ny Gravel-kategori. Glæd dig til to dage, der byder på masser af konkurrence og eventyr:
- Lørdag den 13. november: UCI XCM C2 – Marathon
- Søndag den 14. november: UCI XCO C3 – Cross-Country Olympic
Konkurrencen henvender sig til både eliteryttere, amatører og elcykelentusiaster, og deltagerne kan vælge mellem at deltage i én eller begge etaper. Kadetter (U17) og Juniorer (U19) har mulighed for at tilmelde sig 2. etape. Sæt kryds i kalenderen til denne førsteklasses MTB-begivenhed, der byder på unikke ruter, et udfordrende terræn og en helt fantastisk atmosfære.
TIDSPUNKT: 13. - 14. NOVEMBER 2027
DELTAG I 2 STAGE MTB RACE
Deltag i et af dette års mest spændende og nervepirrende mountainbike løb, der vil udfordre både amatører og professionelle.

RUTEN
START
Stadion, Club La Santa
START
Stadion, Club La Santa
MÅL
Stadion, Club La Santa
DISTANCE
83 km
BESKRIVELSE
Den første etape byder på både dobbelt- og singletracks, der kører gennem farme og fortsætter til Tiagua, Teguise og El Mojon med flere tekniske udfordringer undervejs. Det er vigtigt at spare på kræfterne til dagens mest udfordrende stigning, La Presa de Mala. Næsten 8 kilometers hård pedaltråd, der vil føre rytterne op til den højeste del af bjergkæden. De hurtigste ryttere på denne strækning vil blive udråbt til bjergets konge og dronning. Derefter venter den sidste, spektakulære nedstigning før ruten afsluttes med nogle hurtige og krævende stier på vej mod etapens målstreg.

START
Stadion, Club La Santa
START
Stadion, Club La Santa
MÅL
Stadion, Club La Santa
DISTANCE
50 km
BESKRIVELSE
2. etape starter med et fladt spor nær La Santa, som giver en hurtig opvarmning før en 12 km gradvis stigning i strækningen fra El Cuchillo til Tinguatón. Et område med vulkaner i dvale, vulkanske sten i sandet og en vind, der aldrig ophører. Fra Mancha Blanca fører nedstigningen deltagerne til Tinajo, gennem et landligt område med vinmarker og tilbage til La Santa, hvor en spektakulær havudsigt kan nydes undervejs.

TILMELDING
INKLUDERER
- Organisering af løb, trafikstyring, frivillige
- Forplejning på hjælpestationer under løbet
- T-shirt (for tilmeldinger efter 13/09/2027 kan den rigtige størrelse ikke garanteres)
- Drikkedunk
- Medalje til alle deltagere, der gennemfører de 2 etaper
- Certifikat til alle deltagere, der gennemfører de 2 etaper
- Tidstagning og resultater
- Førstehjælp
- Etape 2: Efter etapen tilbydes afslappende massage i målområdet af elever fra en massøruddannelse. Massage tilbydes efter et først-til-mølle princip frem til kl. 14.00. Har du behov for terapeutisk massage, bør du kontakte en fysioterapeut i stedet
- Shuttleservice for elcykeldeltagere og deres cykler til startstedet for 1. etape (denne service er valgfri og koster et ekstra gebyr):
Transfer fra Club La Santa til Puerta a Costa Teguise. - Ulykkesforsikring er inkluderet i tilmeldingen (via Mutuacat). VIGTIGT: For alle detaljer, se forsikringsoplysningerne HER.




PROGRAM
PRAKTISK INFORMATION
KATEGORIER
- Kadetter 15-16 år (kun etape 2)
- Juniorer 17-18 årige (kun etape 2)
- Elite 19-29
- Master 30+
- Master 40+
- Master 50+
- Master 60+
FRITIDSKATEGORI
- Elcykler
Se fanen "Generelle regler" for mere information.
EARLY BIRD PRISER FRA 9. - 16. NOV. 2026
30% rabat af prisen gældende fra 17. november.
- 2 etaper: 77€
- 1 etaper: 40€
PRISER FRA 17. NOV. 2026 - 13. SEP. 2027
- 2 etaper: 110€
- 1 etape: 57€
PRISER FRA 14. SEP. - 4. NOV. 2026
- 2 etaper: 130€
- 1 etape: 67€
Deltagere kan være med i 1 eller 2 etaper. Kadetter og Juniorer deltager i etape 2.
TILMELDINGSFRIST
4. november 2027 eller så snart at pladserne er udsolgt.
Afmelding skal ske via e-mail til: 4stage@clublasanta.com
- Indtil 13.05.2027: 75% tilbagebetaling
- Indtil 13.07.2027: 50% tilbagebetaling
- Indtil 13.09.2027: 25% tilbagebetaling
- Fra 14.09.2027: Ingen tilbagebetaling
- Refusion for ekstra køb: 100% refusion op til 30 dage før dagen for det første løb (14/10/2027).
Af sikkerhedsmæssige årsager vil alle tilbagebetalinger kun blive behandlet til kontoindehaveren og ved brug af samme betalingsmetode (PayPal eller Redsys), som blev brugt til den oprindelige reservation.
FLEX 90 – Gratis udskydelse
Ved tilmelding inden for de første 90 dage kan du benytte dig af FLEX 90, som giver dig mulighed for at udskyde din deltagelse til næste år helt gratis. For at gøre brug af denne fordel skal du sende en e-mail til 4stage@clublasanta.com senest 45 dage før løbsdagen. Denne mulighed er kun tilgængelig for atleter, der har tilmeldt sig inden for de første 90 dage i tilmeldingsperioden (indtil 07/02/2027).
- Atleter, der vælger at udskyde deres tilmelding, mister retten til delvis refusion.
- Det er kun muligt at udskyde sin deltagelse én gang.
- Alle ønsker om at udskyde et løb i 2027 til 2028 vil blive imødekommet frem til 45 dage før den oprindelige løbsdato.
SAMLEDE VINDERE
- UCI Elite (kvinder/mænd)
Top 10
- Præmiepenge - Aldersgrupper (kvinder/mænd)
1. plads M30/M40/M50/M60
- Trofæ
- Gavekort på 60€ - 2. plads M30/M40/M50/M60
- Trofæ
- Gavekort på 50€ - 3. plads M30/M40/M50/M60
- Trofæ
- Gavekort på 40€ - Gravel top 3 (kvinder/mænd)
- Trofæ - Elcykel 1. plads (kvinder/mænd)
- Trofæ
- Podie til 1., 2., og 3. pladsen - 1. plads "Conejero/a" (født på Lanzarote)
- Trofæ - Top 3 kanarierne (bosiddende på De Kanariske Øer)
- Trofæ - Special Awards
- Trofæ
VINDERE AF ETAPER
- UCI Elite (kvinder/mænd)
- Top 5: Præmiepenge
- Førertrøje - Etape 1: Bjergkonge/-dronning (Åben for Masters- og Elite-deltagere, der ikke er registreret som UCI Elite)
- Præmiepenge: €300 brutto - Etape 2: 1. kadet / junior (kvinder/mænd)
- Gavekort på 30€
- Podie til 1., 2., og 3. pladsen
- Alle deltagere skal følge det spanske cykelforbunds regler.
- Kun mountainbikes og Gravelcykler vil blive godkendt til løbet.
- Cykelhjelm er påkrævet.
- Din cykel skal være i perfekt stand. Alle deltageres cykler skal igennem en sikkerhedskontrol før løbet (olieret kæde, velfungerende gear og bremser, gode dæk, osv.). Det endelige tjek vil blive udført af det spanske cykelforbund.
- Deltagere skal medbringe reservedele.
- Startnummer skal placeres på ryggen og foran på cyklen.
- Hjælp udefra er ikke tillladt (pånær fra officielle løbsorganisatorer).
- Tilskuere er ikke tilladt på ruten
ELCYKLER
Funktionskrav til elcykler, som skal overholdes:
- Elcykelkoordinatoren sikrer, at alle elcyklister konkurrerer under samme tekniske forhold.
- Udelukkende basismodel med pedal-assist system
- Maksimal batterikapacitet på 900 W/h
- Effektbegrænser der afbryder ved 25 km/t.
- Godkendt af CE i henhold til det europæiske direktiv 2002/24/CE defineret i artikel 1, litra h.
- Motoren må kun aktiveres, når man træder i pedalerne, og den må ikke fungere, når man stopper med at træde i pedalerne (intet gashåndtag tilladt).
- Vægt skal være mindre end 40 kg.
- Range extenders er ikke tilladt
- Batteri: Det er ikke tilladt at konkurrere med mere end ét batteri, og batteriet bliver tjekket ved start og slut. Overholdes dette ikke, vil det medføre at deltager samt startnummer udgår af konkurrencen, samt udelukkelse fra de næste to udgaver af løbet.
VIGTIGT: Cyklen må ikke have foretaget ændringer eller tilføjelser, der ændrer dens fabriksmæssige egenskaber. Alle elcykler vil blive kontrolleret inden starten på hver etape.
GUIDES
Har du lyst til at hjælpe under Club La Santa 2 Stage Mountain Bike Race?
Tilmelding for frivillige åbner snart.
Se den foreløbige liste over deltagere her.
Find resultater fra tidligere udgaver af Club La Santas races her
TIPS TIL MOUNTAINBIKE PÅ LANZAROTE
- Vi anbefaler at bruge Tubeless-dæk for at undgå punktering, da der både forekommer vulkansk klippeterræn og sand på ruterne.
- Det er vigtigt at respektere miljøet: Lanzarote er blevet erklæret et UNESCO biosfærereservat.
- Det er ikke tilladt at bestige vulkanerne, men det er muligt at cykle rundt om dem.
- Der er utallige stier, som kan udforskes, selvom de ikke altid er godt afmærkede. Det anbefales at downloade ruter fra Strava eller Wikiloc for at finde stierne og undgå at fare vild.
- Start tidligt om morgenen, hvis du planlægger at tilbagelægge en rute, der tager flere timer.
- Der findes en rute, der normalt gennemføres i etaper over 4 dage, som går rundt om hele øen og dækker ca. 260 kilometer. Nogle modige mountainbikere har dog gennemført den på en enkelt lang dag.
- På den nordlige del af øen er der flere muligheder, f.eks. at køre rundt om La Corona-vulkanen, bestige Mala-dæmningen (ca. 9 km med en stigning på 600 meter), Bosquecillo-området, hvis du er enduro-entusiast, eller besøge Ermita de las Nieves. For de mere erfarne er der en spektakulær nedkørsel fra Ermita de las Nieves til Famara, der går ned omkring Maramajo-kløften.
- I det centrale område af øen er der en bred vifte af stier eller grusveje gennem kartoffel- og vinmarkerne i Tinajo.
- Den sydlige del af øen skiller sig ud med et netværk af ruter i Los Ajaches: fra Puerto del Carmen til Playa Blanca, der går gennem Playa Quemada. Det er ruter med op- og nedstigninger langs Lanzarotes kyst. Denne rute anbefales dog ikke om sommeren på grund af den potentielle varme.
Race result er det officielle timing-system for alle deltagere. Organisationen forbeholder sig retten til at bruge startskud til alle løbere.
CLUB LA SANTA
Få det maksimale ud af dit ophold og bo på Club La Santa under løbet.
Her kan du nyde adgangen til topmoderne sportsfaciliteter som 3 x 50 m svømmebassiner, en saltvandslagune, cykelcenter, udendørs HYROX træningsfaciliteter, et fitnesscenter og meget andet. Alt sammen inkluderet i dit ophold. Du har også adgang til flere ekstra ydelser indenfor wellness, afslapning og sportsterapi.
På Club La Santa er du sikret de mest optimale forhold for din forberedelse og restitution.
Skal du leje en cykel for at deltage i arrangementet, kan du få 5% rabat gennem vores officielle partner:
MÁS Deportes Lanzarote
Kontakt dem direkte for oplysninger om tilgængelighed, lejevilkår og for at reservere din cykel.
For at opnå rabatten skal du blot angive følgende rabatkode: CLS2STAGEMTB
E-mail: masdeporteslanzarote@hotmail.com
LEJE AF ELCYKEL
Hvis du ønsker at leje en elcykel til arrangementet, kan du kontakte vores samarbejdspartner inden for elcykeludlejning:
PlanetBike
Kontakt dem direkte for oplysninger om tilgængelighed, lejevilkår og for at reservere din elcykel.
E-mail: ebikeslanzarote@gmail.com
Telefon: +34 627 377 924 / +34 685 148 888
SPONSORE
CLUB LA SANTA RACES
NYHEDSBREV
Tilmeld dig nu for at modtage de seneste nyheder om Club La Santas Races.