VANDKOMPETENCE
CAMP FOR BØRN

Denne camp foregår på dansk og engelsk
English flag   Danish flag

FORBEDR FÆRDIGHEDERNE
I OG OMKRING VAND

Kom og vær med til en masse vandsjov – bliv tryg og kompetent i vandet

Vandkompetence betyder, at man kan bevæge sig sikkert, trygt og effektivt i og omkring vand. I virkeligheden handler det om sikkerhed og slet ikke om olympiske svømmestile, som man ser på tv. Gennem arbejde med trinene fra Selvredningsstigen™ viser og hjælper vi dit barn med at blive tryg i vandet, og vi hjælper dit barn med at tilegne sig de grundlæggende og meget vigtige færdigheder i vandet.

De forskellige camps og hold omfatter mange aktiviteter og temaer og er tilpasset deltagernes alder og niveau – så uanset færdigheder i vandet vil alle få noget ud af det og opnå succeser. Vi fokuserer på færdigheder i vandaktiviteter som at flyde, forstå opdrift, tyngde og balancere, åndedrætskontrol, teknikker til at komme i og ud/op af vandet, sevlredningsfærdigheder og viden om livredning.

Vand kompetence camps’ne tilbyder: 

  • Professionelle instruktører (eksterne instruktører + Green Team)
  • Overraskelser til at tage med hjem (dog kun ved de betalte aktiviteter): Goodie bags med vandlegetøj, kompendier og Selvredningsstigen™
  • Sikker, inkluderende, lærerig og sjov tid i vandet
  • Camps for 3-5-årige og 6-9-årige
  • Familiecamp om livredning og sikkerhed i og omkring vand fra 6 år og opefter

Skal I være med?

Pladserne er begrænsede, og vi har erfaring med, at holdene hurtigt bliver fyldt.
Book og betal i Sports booking efter check-in for at sikre pladsen i disse sjove, lærerige vandeventyr.

DATOER: 27. JULI - 6. AUGUST 2025

MØD INSTRUKTØREN

MØD INSTRUKTØREN

Liselotte Christensen er ekstern instruktør fra Your Potential International Swimming Academy – YPISA, og sammen med Maria har hun undervist og trænet Club La Santas Swim Team siden 2021.

Liselotte har arbejdet med undervisning hele sit voksne liv – ikke kun 37 år som svømmelærer, men også som skolelærer, skoleleder og coach. Hun har en master i uddannelse og læring, og hendes tilgang til at undervise i vandkompetence er fuld af fantastiske aktiviteter, masser af kreativitet, fælles refleksioner, og hun gør oplevelsen af vandkompetence simpel og tilgængelig for alle aldre.

Liselotte elsker glæden ved at undervise på grund af alle de fremskridt, hun ser, når hun deler sin viden om vandkompetence.

MØD INSTRUKTØREN

MØD INSTRUKTØREN

Maria Jæger er også ekstern instruktør fra Your Potential International Swimming Academy – YPISA

Maria er altid på jagt efter »hvorfor?«. Hvorfor gør vi, hvad vi gør? »Hvorfor« kan få os til at indse, hvad, og hvordan vi lærer bedst og gøre os opmærksomme på vores blinde vinkler og modstand mod læring. Denne måde at skabe læringssituationer elsker Maria – hun nyder at arbejde med nysgerrighed. Med et kærligt skub inspirerer og leger hun læring ind i store og små. Udover at være uddannet lærer har Maria også en kandidat i idræt og sundhed.

Maria driver YPISA's svømmeklub i Danmark. Maria er medlem af bestyrelsen i Rådet for større bade- og vandsikkerhed, og hun arbejder også med vandsikkerhed på internationalt plan, da hun repræsenterer Danmark i ILSE (International Lifesaving Europe).

Maria elsker at undervise og især at se de store øjeblikke, hvor børn og voksne oplever kontrol og glæde i vandet.

PROGRAM

 

UGE 1

Søndag
14:00–16:00
Kick-off: GRATIS Water Fun Day
En plaskende start for alle aldre! Prøv trinene på Selvredningsstigen™ og bliv klogere på, hvad de kommende camps tilbyder.
Vi mødes ved fritidspoolen (se efter flaget).

Mandag, Tirsdag & Onsdag
09:00–12:00
Vandkompetence Camp for børn på 6–9 år
Kom med til 3 dages leg og læring i vandet med spil, poolnudler og meget mere.
Vi mødes ved den nordpoolen (se efter flaget).

Mandag & Tirsdag
14:00–16:00
Vandkompetence Camp for familier med børn på 3-5 år
Kom med til denne camp for familier, hvor fokus er på vandfærdigheder hos de helt små børn.
Vi mødes ved fritids- og børnepoolen (se efter flaget).

Onsdag
13:00–15:30
GRATIS Vandkompetence Booster for børn på 10-14 år
Formålet med denne gratis aktivitet er at få tillid til virkelighedens vand og lære om redningsværktøjer.
Vi mødes ved nordpoolen (se efter flaget).

Torsdag
09:00–12:00
To-generationers Familielivredningsdag, 6 år og op
Kom med til en lærerig livredningsaktivitet, der finder sted i nordpoolen, ved lagunen og på stranden uden for resortet. Et must for familier!

UGE 2

Lørdag
14:00–16:00
GRATIS Water Fun Day
En plaskende start for alle aldre! Prøv trinene på Selvredningsstigen™ og bliv klogere på, hvad de kommende camps tilbyder.
Vi mødes ved fritidspoolen (se efter flaget).

Mandag, Tirsdag & Onsdag
09:00–12:00
Vandkompetence Camp for børn på 6–9 år
Kom med til 3 dages leg og læring i vandet med spil, poolnudler og meget mere.
Vi mødes ved den nordpoolen (se efter flaget).

Mandag & Tirsdag
14:00–16:00
Vandkompetence Camp for familier med børn på 3-5 år
Kom med til denne camp for familier, hvor fokus er på vandfærdigheder hos de helt små børn.
Vi mødes ved fritids- og børnepoolen (se efter flaget).

Onsdag
14:00–17:00
To-generationers Familielivredningsdag, 6 år og op
Kom med til en lærerig livredningsaktivitet, der finder sted i nordpoolen, ved lagunen og på stranden uden for resortet. Et must for familier!

PRAKTISK INFORMATION

  • VANDKOMPETENCE CAMP FOR BØRN PÅ 6-9 ÅR
    28.-30. juli eller 4.-6. august.
    Mandag, tirsdag & onsdag fra kl. 09:00–12:00
    Inkluderer "Playful Learning"-kompendium, samt hvordan man selv bruger Selvredningsstigen™. Max. 12 børn per instruktør.
    Pris: 90 € (inkl. goodie bag)

  • VANKOMPETENCE CAMP FOR FAMILIER MED BØRN PÅ 3-5 ÅR
    28.-29. juli eller 4.-5. august.
    Mandag & tirsdag fra kl. 14:00–16:00
    Inkluderer "Playful Learning"-kompendium, samt hvordan man selv bruger Selvredningsstigen™. Max. 35 børn.
    Pris: 80 € per forælder/barn (inkl. goodie bag)

  • TO-GENERATIONERS FAMILIELIVREDNINGSDAG, 6 ÅR OG OP
    Torsdag d. 31. juli eller onsdag d. 6. august fra kl. 09:00–12:00
    Inkluderer et livredningskompendium og dykkerlegetøj til at tage med hjem. Max. 35 børn. 
    Pris: 45 € per forælder/barn (inkl. goodie bag)

Tilmelding og betaling foregår i Sports Booking efter check-in. 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Skulle du have spørgsmål, eller er der andet vi kan hjælpe med, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. Vi står altid klar til at hjælpe dig.

BOOK DIN REJSE