CYKELFERIE
PÅ LANZAROTE
Spændende cykelruter venter lige udenfor Club La Santa. Cykel gennem et smukt og varieret landskab, mellem vulkaner og det brusende Atlanterhav.
FANTASTISK CYKELFERIE
VED VULKANER OG HAV
Club La Santa er det ideelle sted for en cykel- eller MTB ferie. Lanzarotes behagelige og stabile klima, samt gode veje og stier, skaber de perfekte rammer for din cykelferie.
Oplevelserne starter lige uden for Club La Santa. Uanset om du er til MTB langs kysten eller landevejscykling, byder Lanzarote på et væld af spændende ruter til begyndere, øvede og professionelle.
Under opholdet på Club La Santa har du fri adgang til vores cykelcenter med mere end 600 aluminiumscykler, som du kan låne i 3-timers intervaller. Ønsker du ubegrænset adgang til én af vores Cannondale carboncykler, der kan justeres specifikt efter dine mål og med egen sadel, har du også mulighed for at leje en cykel. Lej din cykel allerede idag, så står den klar, når du ankommer. Find din lejecykel her.
CYKLING PÅ DIN FERIE
LANDEVEJSCYKLING
LANDEVEJSCYKLING
På Lanzarote kører du på velholdte veje med minimal trafik, og bilisterne er generelt meget hensynsfulde mod cyklister.
Der er masser af spændende ruter lige udenfor Club La Santa i et smukt, kuperet og varieret landskab, gennem landsbyer, langs vinmarker og mellem vulkaner. Her kan alle niveauer være med: Fra 14,3 km til nabobyen Tinajo og retur til den berømte IRONMAN-rute på 180 km. og 2550 højdemeter.
I vores cykelcenter kan du både låne Cannondale racercykler, citybikes og tandem. Ønsker du fri adgang til en letvægts carboncykel, kan du opgradere via knappen nedenfor.

MOUNTAINBIKE
MOUNTAINBIKE
MTB på Lanzarote er også en fantastisk oplevelse, hvad enten du kører langs kysten og det brusende hav, eller du kører ind i landet og prøver kræfter med de stejle vulkaner.
Der er masser af spændende off-road ruter egnet til både begyndere og øvede, med de mest fantastiske udsigter ud over havet og øen.
Hvis du foretrækker at cykle alene, hjælper vi dig gerne med gode råd og anbefaling af ruter, eller du kan få et kort med populære ruter.

GRAVELCYKLING
GRAVELCYKLING
Lanzarote er et sandt paradis, når det kommer til gravelcykling. Her kan du kombinere rolige asfaltveje med naturskønne grusstier. Kør gennem åbne landskaber, over lavasten og langs afsides kyststrækninger med minimal trafik og storslåede udsigter. Der findes ruter til alle niveauer. Både simple grusstier og teknisk sværere ruter til den mere erfarne rytter.
Gravelcykling er for dig, der både ønsker udfordring og komfort, og det giver dig en unik mulighed for at udforske Lanzarotes mere utilgængelige natur.

ELCYKLER
ELCYKLER
Ud over de lånecykler, der er inkluderet i opholdet, har du også mulighed for at leje en elcykel i 1 dag. Med en elcykel har du frihed og mulighed for at udforske Lanzarote på to hjul – uden besvær. Cyklen giver en behagelig, oprejst siddestilling samt et frit og let tråd, støttet af det integrerede batteri. Uanset hvor du cykler, får du en følelse af medvind på alle tidspunkter.
Lej din elcykel i god tid inden ankomst, så du er sikret, at der er én til rådighed.

OPGRADER TIL
EN CARBONCYKEL
OPGRADER TIL
EN CARBONCYKEL
Ønsker du friheden til at cykle, lige når det passer dig, har du mulighed for at leje en Cannondale carboncykel i 3 dage eller mere. Cyklen er til fri rådighed i lejeperioden, og du vil ikke være afhængig af at nå tilbage inden for cykelcentrets åbningstider. Carboncyklerne byder desuden på:
- Letvægtsstel i kulfiber, der både optimerer fart og komfort
- Personlig tilpasning af styr og frempind efter dine mål
- Montering af egen sadel
- Mulighed for at opgradere til elektroniske gear.
Vil du sikre dig, at den rigtige cykel er til rådighed under din ferie, er det en god idé at bestille i god tid. Er din størrelse ikke tilgængelig, anbefaler vi, at du løbende holder øje med siden, i tilfælde af at der kommer afbestillinger.

FAQ
Her kan du få svar på ofte stillede spørgsmål
omkring lån og leje af cykler
I cykelcentret kan du frit låne racercykler, mountainbikes, citybikes, børnecykler, babyjoggere mv. I alt er der ca. 600 cykler i forskellige størrelser, som du kan låne i tidsintervaller på 2-3 timer. Modellerne du kan låne er:
- MTB: Giant Talon 0
- Racer: Cannondale CAAD14
- Gravel: Cannondale Topstone 1
- Citybikes: Cannondale Quick 4 Disc
- Tandem - Cannondale 29er
- Børnecykler (fra 12" balancecykler og 16" med træningshjul til 18", 20", 24" og 26" børnecykler)
Alle cykler er forsynet med en sadeltaske, der indeholder en ekstra slange og dækjern, og en pumpe monteret på cyklen.
Det er ikke er muligt at tilpasse de lånte cykler med egen sadel eller lignende. Denne service er kun tilgængelig for lejede cykler.
Ønsker du en bedre cykel, mere fleksibilitet og personlig tilpasning, har du også mulighed for at leje en cykel.
Carboncykler
Vores carboncykler kan du leje i en periode på minimum 3 dage. Du har mulighed for at få monteret egen sadel på cyklen, og har du fået lavet et bike fit, kan vi også justere cyklen efter dine personlige mål, i det omfang det er muligt på vores modeller. Cykelcentret tilbyder disse modeller:
- Cannondale SuperSix Carbon Ultegra
- Cannondale Synapse Carbon 105.
Elcykel
Du har også mulighed for at leje en elcykel i 1 dag ad gangen. Her råder cykelcentret over denne model:
- Cannondale Tesoro Neo X 2
Vil du sikre dig, at den rigtige cykel er til rådighed under din ferie, er det en god idé at bestille i god tid. Er din størrelse ikke tilgængelig, anbefaler vi, at du løbende holder øje med siden, i tilfælde af at der kommer afbestillinger.
Lånecyklerne kan du reservere i Club La Santa appen efter check-in. Du kan låne cyklerne i bestemte tidsintervaller på 2-3 timer, som du booker i appen. Er der cykler til rådighed, har du mulighed for at låne en cykel over flere tidsintervaller. Cyklerne skal leveres tilbage inden for tidsintervallet, som ligger i cykelcentrets åbningstid.
Det er lovpligtigt at cykle med cykelhjelm på Lanzarote, og i cykelcentret kan du låne hjelme i alle størrelser helt gratis.
Du har mulighed for at låne disse typer pedaler i cykelcentret:
- Shimano SL & SPD
- Look Keo
- Look Delta
- Standard flade pedaler
Vi har dog kun et begrænset antal. Det er ikke muligt at låne Speedplay pedaler eller mountainbike "eggbeater" pedaler.
Medbringer du dine egne pedaler, monterer vi dem gerne for dig.
Har du lejet en cykel i cykelcentret, kan vi sagtens tilpasse den med din egen sadel samt andet udstyr. Vær opmærksom på at denne service kun gælder lejede cykler.
Vi udlejer ikke cykelsko, men det er muligt at købe sko i vores Sports Shop.
Ja, cykelcentret sælger et udvalg af forskelligt udstyr. I Sports shoppen kan du også købe en række produkter som eksempelvis cykeltøj, vandflasker m.m..
Forsikring er ikke inkluderet i lejen, men kan tilkøbes. Det er ikke obligatorisk at tilkøbe en forsikring, men vi anbefaler det. Du kan også tjekke med din rejseforsikring, om de eventuelt dækker.




CYKEL
VÆRKSTED
CYKEL
VÆRKSTED
Giv din cykel en pro-peloton-service for at sikre, at cyklen er i top til din cykelferie.
Et team af professionelle cykelmekanikere er klar til at give din cykel et komplet sikkerhedscheck, foretage ned- og udpakning af din cykel, justere gear og bremser, samt rette dit hjul op. Du modtager en regning for udført arbejde og reservedele, når du afhenter cyklen.

MOUNTAINBIKE FERIE BLANDT
SPEKTAKULÆRE VULKANER

EVENTS MED CYKLING
MÅSKE DU KUNNE VÆRE INTERESSERET I
Hiit svømning
Hiit svømning HIIT er en forkortelse for High Intensity Interval Training hvilket betyder højintens intervaltræning. Du får din puls op og øger dit fitnessniveau igennem svømning.
Aqua jogging
Aqua jogging Agua jogging er meget effektivt til genoptræning efter en skade eller som cross training. Vores introduktionstime fokuserer på teknik og skadesforebyggelse, mens du træner.
Funktionel svømmetræning
Funktionel svømmetræning Funktionel svømmetræning er perfekt for dig der elsker svømning og gerne vil forbedre din kondition. Denne time er en kombination af øvelser i høj intensitet både i vand og på land.
Landtræning for svømmere
Landtræning for svømmere Vil du forbedre dine svømmeevner? Så er ”Dryland Session” lige noget for dig! ”Dryland session” finder sted i fitnesscentret, med fokus på at forbedre dine svømmetag i form af landbaserede øvelser.

