Singletur med Lone Jakobsen

5. - 19. auguar 2022

Rejs sammen med andre og få en fantastisk uge med motion, hygge og socialt samvær. For singler og folk der rejser uden partner. 

 

Tag med på en fantastisk rejse til Club La Santa - sammen med fantastiske mennesker


Du bestemmer selv, hvor aktiv du vil være i løbet af ugen. Du behøver ikke at være ”god” for at være med – alle kan deltage. 

Udover de mange tilbud på Club La Santa, så er der masser af muligheder, når du deltager i Singleture med Lone Jakobsen:

- Der er hyggelige middage i ugens løb (mod ekstra betaling) enten på Club La Santa eller udenfor komplekset.

- Der bookes baner specielt til gruppen, fx tennis-, badminton-, padel- og squashbaner, så alle kan spille og have det sjovt sammen i løbet af ugen. 

- Der arrangeres beach-volley, kajak/SUP, forskellige cykelture på racer/MTB rundt på øen og vandreture til forskellige vulkaner. 


Der er også mulighed for hyggelige konkurrencer i  blandt andet minigolf og bezzerwizzer. 


Tilbuddene kan variere fra hold til hold, og du tilmelder dig aktiviteterne i løbet af ugen.

Det er vigtigt, at du selv har lyst til at bidrage til fællesskabet. Det er ikke en datingtur, hvor målet er at finde den eneste ene.

Ideen med turen er at have en god uge sammen og få masser af gode fælles oplevelser.

Du bestemmer selv, hvor meget du er med til.


Alderen er fra 30 +.  Der er typisk mellem 20 og 30 deltagere med på turene - i august ofte flere.


Prisen for deltagelse i ugen er kr. 995.- Derudover skal du bestille rejse og ophold hos Club La Santa.

Tovholder er Lone Jakobsen, indehaver af www.singleture.dk

 

 

Kommentarer fra tidligere ture

Chris, September 2021:
En varm anbefaling fra mig efter et alletiders ophold på Club La Santa i september 2021 med Lone Jakobsen. På min første tur mødte jeg ret hurtigt singler, med samme interesser som jeg indenfor sport aktiviteter, udflugter og fælles hygge under middage mm. Jeg deltog i flere aktiviteter og udflugter, der allerede inden opholdet var sat i rammer for ugen.  Alt i alt - en ret imødekommende og fantastisk måde at holde ferie og møde nye mennesker på. Tak for oplevelsen, Lone!

Ulrik, august 2021: Endnu engang tak for endnu en dejlig ferie!! Jeg har nydt den måde at holde ferie på fra første gang jeg var med, og nyder det mere og mere fra gang til gang! Club La Santa er en fantastisk legeplads, som du kombinerer med samvær med ligestillede singler. Der er gode og fyldige programmer for hver dag, som man så kan vælge ud fra som man har lyst. De to uger jeg har været med i år - med to forskellige grupper - har været berigende på alle parametre: motion, samvær, hygge og spirende venskaber med de søde mennesker der var med. Jeg kan kun beskrive dit koncept som genialt. Eneste ‘problem’ jeg vil have med at anbefale Singleture til venner og bekendte er, at man bliver afhængig af ferieformen.

Jane, januar 2020: Med dit Club La Santa-koncept har jeg fundet noget, som gør, at jeg ikke behøver at tage mig sammen til at tage på ferie alene. Uanset hvem der kommer til at deltage i den pågældende uge, så ved jeg, at jeg får en god uge. Jeg ved, at jeg selv kan få en uge til at gå på Club La Santa. Samtidig ved jeg, at jeg kan krydre det med dine aktiviteter og at der altid er nogle at drikke en kop kaffe med, spise med og lignende. Så tak for det. Det giver mig en stor ro. Vi ses helt sikkert på Club La Santa igen. 

Mette, juni 2019. Jeg vil sige dig tak for en dejlig ferie på La Santa. Det overgik mine forventninger med mange meter. Du er god til at skabe en følelse af samhørighed, som jeg tror er vigtig på disse ture. Samtidig var det helt frit at deltage. Jeg kan godt lide at gøre noget selv, men følte hele tiden, der var nogen, som jeg kunne række ud til, hvis jeg havde lyst. Jeg havde slet ikke forestillet mig at der var så meget arrangeret, blot for vores gruppe. Et godt miks af mange ting og samtidig var du åben for at arrangere yderligere ting, hvis der var stemning for det. Afskeden hvor alle er med til at sende de rejsende hjem, giver en god følelse. Noget af det, som man ikke får ved at rejse alene.
Du sætter rammerne for en god stemning i gruppen hvor man også er der for hinanden - der var en del, der delte ud af deres viden på forskellige områder og samtidig også bruge tid for at give noget til andre - dejligt😊Og sikke meget vi fik grinet og snakket. Kan også ses på kontakterne efter hjemkomsten via FB. Jeg har aldrig prøvet så meget forskelligt på en skøn og afslappende måde - føles som 2 uger på den gode måde. Helt klart anbefalelsesværdigt.

Bemærk: Når du udfylder nedenstående formular tilmelder du dig ugen og vi sender efterfølgende et rejsebevis til dig





}
Se mere Se mindre